Massage
fortællinger
for børn



Se uddrag fra" Massage fortællinger for børn" 


Vil du give dit barn omsorg og ømhed, og samtidig opleve godnatlæsning som en rar og hyggelig situation, så er ”Massagefortællinger for børn” den rigtige mulighed.

Det er bogens formål at skabe et nært og varmt forhold mellem den voksne og barnet. Det foregår ved, at den voksne samtidig med oplæsningen af fortællingerne med den frie hånd udfører de beskrevne massagebevægelser på barnets ryg.

Massagebevægelserne medfører at hormonet oxytocin frigøres og herefter transporteres ud i kroppen. Herved bliver barnet roligt og afslappet, pulsen og blodtrykket falder, angst- og stressymptomer reduceres og agressivitet mindskes.

Barnet vil opleve massagen som en hyggelig og rar situation, og relationerne til den voksne vil blive positive og stærke.
Får et barn massage vil det opleve at få omsorg og ømhed, samtidig med at det bliver set, anerkendt og accepteret.

Det er vigtigt, at fortællingerne læses med et konstant flow. Derfor anbefales det, at alle massageinstruktioner gennemlæses og forstås inden fortællingen begyndes.

Instruktion
  1. Oplæseren sidder på sengekanten.  Den ene hånd holder bogen, mens den frie hånd skal bruges til massagebevægelserne.
  2. Når oplæsningen begyndes skal den frie hånd lægges på barnets ryg.
  3. Massagebevægelserne udføres med et fast tryk. Ikke kilde.
  4. Når der ikke skal udføres bevægelser, skal hånden ligge stille på ryggen. Det er vigtigt, at der er en konstant berøring.
  5. Når fortællingen er færdig skal hånden ligge stille på ryggen, så   begge mærker varmen.
God fornøjelse


Den man rører  - mobber man ikke